top of page
INFORMATION

Hotel Sandvig Havn er et hyggeligt badehotel beliggende lige ud mod den lille fiske- og lystbådehavn i Sandvig.​ 

Kun 200 meter fra hotellet ligger den dejlige Sandvig badestrand og naturparken Hammerknuden, hvor Hammershus, nordens største borgruin, tårnende højt på klippen.

 

Naturen indbyder til raske gåture og friske løbeture.

Udenfor højsæsonen finder man en ro, som går helt ind i sindet, knogler og sjælen. Alt imens, der i højsæsonen er mere liv - dog vil du stadig være omgivet af rolige og afslappende omgivelser.

Mange af vores 19 værelser har havudsigt, ligesom alle 9 ferielejligheder på 2 sal har en fantastisk udsigt til havet og klipper.

Godt at vide

Normalt vil der være nogen til at byde Jer velkommen i receptionen eller i Caféen Dideriks Veranda. Receptionen er åben døgnet rundt, hvor der vil ligge en kuvert med jeres nøgle. 

Check-in fra kl. 15.00

Check-out inden kl. 10.00

Ved tilmelding til vores søndags-brunch eller andre events er der mulighed for senere check-out.

I kan finde vej til værelset via værelses-oversigten i receptionen på Hotel Sandvig Havn. I kan I altid ringe til +45 56 48 03 01 og få kontakt til en medarbejder, der er klar til at hjælpe.

OBS! Der er ingen elevator på hotellet, og egner sig derfor ikke til dårligt gående.

Området

Sandvig ligger i læ af Langebjerg og den naturskønne Hammerknude med krystalklare søer og store lyng arealer. Det fantastiske nedlagte hammerstenbrud og det gamle Salomons kapel ligger kun et stenkast fra hotellet og fra Hammerhavn kan man sejle med turbåde og se Løvehovederne og Hammershus ruiner fra søsiden.

​Du finder derudover Danmarks længste svævebane over opalsøen, som ligeledes ligger tæt på hotellet, samt Sandvigbugten med badebro og skøn sandstrand tre minutter fra hotellet.

​Der er rige muligheder for lystfiskeri langs kysten, trolling, golf, tennis, minigolf, ridning, cykel- og vandreture i den storslåede natur. Bare 11 km fra hotellet ligger Rø Golfbane, den mest spændende og fascinerende af Bornholms 3 golfbaner.

Området byder desuden på Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Tekniske Samling, gallerier og kunsthåndværkere samt flere gode restauranter. Bybilledet præges af smalle, hyggelige gader og gamle charmerende bindingsværkshuse og knap 2 km derfra ligger Allinge, som også er et besøg værd. 

Faciliteter

Hotellet har en dejlig gårdhave, som må benyttes til afslapning, solbadning, et slag terninger, et koldt glas vin eller andre hyggelige påfund. Det er også her vi har mulighed for cykel parkering da det IKKE er tilladt at medbringe cykler på værelser og i lejligheder.

Vi byder hver dag på lækker morgenmad i cafe området

fra kl. 7.30 til kl. 10.

Har du booket et værelse er morgenmaden inkluderet. 

Har du booket en lejlighed kan morgenmad tilkøbes.

I forlængelse af hotellet, ligger den hyggelige café Dideriks Veranda, hvor du kan nyde vores lækre sandwiches, friskpressede juicer (i sommer halvåret), øl, vand, kolde og varme drikke. 

Hvis du er shoppelysten og mangler en fin souvenir, kan du roligt gå på opdagelse i butikken, som smelter sammen med resten af caféen. Se og læs mere om Dideriks Veranda under afsnittet café & butik.

Vi gør opmærksom på at der ikke er elevator på hotellet.

Kørselsvejledning

Kørselsvejledning fra havnen i Rønne:

​​

Ved udkørsel fra færgelejet drejes til venstre, følg vejen 200m og drej til højre ad Ndr. Kystvej.

 

Følg kystvejen helt frem til rundkørslen (ca. 2½ km.). Her drejes til venstre mod Allinge. Følg vejen til Allinge. Fortsæt gennem Allinge by mod Sandvig. Ved indkørsel til Sandvig drejes til højre ved minigolfbanen og herefter er der ca. 50m til Hotel Sandvig Havn, midt på havnefronten.

 

 

Hotel Sandvig Havn

Strandpromenaden 5

Sandvig

3770 Allinge

Tlf.: 56 48 03 01

Øvrige services
  • Vi tilbyder cykel udlejning af almindelige dame og herre cykler.    Vi anbefaler at du reserverer din cykel hos personalet eller på telefon 56480301.

  • Hvis du medbringer din egen cykel kan du parkere i vores gårdhave i det afmærkede område. Vi gør opmærksom på at det IKKE er tilladt at medbringe cykler på værelser og i lejligheder!
    Vi henviser til overnatningssteder med fokus på Cykel-turisme.

  • Vi tilbyder gratis WIFI på hotellet og i cafeen.

  • Det er muligt at bade i havnen og i perioden 1. oktober til 31.maj kan man nyde den kommunale offentlige sauna. Pris: 50 kr. Alternativt kan du gå på stranden, som ligger få hundrede meter fra hotellet.
     

  • Ved direkte reservationer er det muligt at medbringe hunde, mod ekstra betaling. Det er udelukkende tilladt at medbringe hunde i vores lejligheder, da disse har trægulve. 

bottom of page